Grønsags sylte efter min mors opskrift

IMG_20181021_184947 (2)

Ved hvert efterår når vejret bliver køligere, laver jeg sylte af grønne og røde tomater, agurker, fennikel, peberfrugter og stilke bladselleri. Mine børn og alle som spiser hos os er vilde med dem.

Turşu, som grøntsags sylte hedder på tyrkisk og farsi, er en lækker spise som tilbehør til næsten al vintermad. Det er så enkelt og ligetil at lave denne form for sylte. Er du en af de heldige, at du har have og dyrker selv dine grøntsager, og du har rigtigt meget af dem, så sylt dem. Har du ikke have og bor i byen, så tag ned til din lokale grønthandler og køb de grøntsager du vil sylte. Er de økologiske, er det jo ekstra godt.

På billedet kan du se, at jeg har lavet blandet sylte af agurker, tomater, peberfrugter, skåret fennikel i både, hele pillede hvidløg og en del bredbladet persille.

Væsken som de rå grønsager bliver syltet i består af 1/3 økologisk eddike, 2/3 koldt vand og en del salt, svarende til det du vil komme i pastavand..

Start med at skyld grønsagerne grundigt i masser af vand. Vask sylteglassene og skyld til sidst med kogende vand. Brug en sjat rom (min mor brugte ikke alkohol) til at rense glassene for sidste gang. Glassene skulle nu være helt bakteriefrie.

Det hele skulle nu være klar til syltning. Smid hele persille blade med stilk og et par hele hvidløg i bunden af glasset. Byg opad med grønsager, fx et lag tomater, dernæst peberfrugter, pres dem godt ned i glasset, kom mere persille og hvidløg ( 4-5 stk. i alt i et stort glas skulle være rigeligt) og slut af med at vælge grønsager på toppen, der nærmest er presset til at holde det hele nede i glasset..

Når glasset er fyldt godt op med herlighederne, kom så et par håndspidse salt, eller som nævnt salt nok til pastavand – dog en lille anelse mere. Kom en lille håndfuld sennepfrø og tørrede små chili fra købte syltekrydderier. Hæld nu økologisk eddike over salt og krydderier til glasset bliver fyldt 1/3 med eddike. Fyld til sidst glasset op med koldt vand til grønsagerne bliver helt dækket. Låg på glasset, ryst det godt så salt, eddike og krydderier bliver blandet med vandet.

Stil dine sylteglas i et køligt sted og lad dem stå 1 måned eller 2. De bedste resultater for syltningen opnås ved temperatur omkring de 5 til 10 grader. Ingen frost grader!

Held og lykke med syltningen.

Mehmet

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s