Smølfe Pandekager

Jeg har lavet pandekager i 21 år siden min førstfødte datter begyndte på at spise. Hun fik ret ofte pandekager til morgenmad. I dag spiser hun stort set ikke pandekager mere. Lader til at hun har fået rigeligt med pandekager med Nutella. Tilgengæld kan min 9 årige efternøler ikke få nok af pandekager – og hun er med til at lave dem.

Hun foreslå en dag, at vi skulle komme frugtfarve i dejen og lave blå smølfe pandekager. Jeg var med på ideen. Pandekagerne smagte af – pandekager.

Smølfe Pandekager

Det skal du bruge

Pandekager er ikke just den store videnskab. Som udgangspunkt bruger jeg 3 æg, mel, olivenolie, mælk, lidt salt og sukker – og i denne opskrift lidt blå frugtfarve.

Processen

Start med at knække 3 æg i en skål, kom lidt salt og sukker, hæld rigeligt med olivenolie, der ikke er intens i smagen. Pisk det godt sammen. Baggrunden for hælde olien i dejen allerede her, skyldes at fedtstoffet bliver blandet godt i dejen, og at man ikke behøver at hælde olie på panden for hver eneste pandekage. Du skal nok regne med ca. et halv glas eller mere olivenolie.

Kom melet i det sammenpisket æg. Der skal volumenmæssigt ca. ligeså meget mel som der er æggemasse. Bland nu mel og æggemassen godt sammen med en træske. Der skal lægges kræfter i så det ender med en fin dej uden klumper.

Hæld nu lidt mælk i dejen og rør det sammen. Hvis der alligevel skulle være restklumper af mel i dejen, kan de blive udjævnet i denne proces. Når der er hældt mælk i et par gange, og er blevet rørt godt i dejen, vil dejen være mere flydende. Skift nu træskeen ud med en pisk, hæld mere mælk og pisk dejen til den bliver en tynd og flydende pandekagedej. Dejen skal være tilstrækkeligt tynd til, at den let kan flyde ud på den varme pande.

Til sidste kan der tilsættes frugtfarve. Start med lidt, et par dråber. Pisk det sammen. Tilsæt eventuelt mere frugtfarve indtil du får den farve, du gerne vil have.

På panden

Varm en pande, som er bedst til pandekager. Pensel panden med olie for den første pandekage. Det behøver du kun at gøre denne ene gang, der er jo olie i dejen!

Behøver jeg at sige, at du naturligvis bør bruge La Molazza øko ektra jomfru olivenolie 😊

Velbekommen

Mehmet

Reklamer

Grønsags sylte efter min mors opskrift

IMG_20181021_184947 (2)

Ved hvert efterår når vejret bliver køligere, laver jeg sylte af grønne og røde tomater, agurker, fennikel, peberfrugter og stilke bladselleri. Mine børn og alle som spiser hos os er vilde med dem.

Turşu, som grøntsags sylte hedder på tyrkisk og farsi, er en lækker spise som tilbehør til næsten al vintermad. Det er så enkelt og ligetil at lave denne form for sylte. Er du en af de heldige, at du har have og dyrker selv dine grøntsager, og du har rigtigt meget af dem, så sylt dem. Har du ikke have og bor i byen, så tag ned til din lokale grønthandler og køb de grøntsager du vil sylte. Er de økologiske, er det jo ekstra godt.

På billedet kan du se, at jeg har lavet blandet sylte af agurker, tomater, peberfrugter, skåret fennikel i både, hele pillede hvidløg og en del bredbladet persille.

Væsken som de rå grønsager bliver syltet i består af 1/3 økologisk eddike, 2/3 koldt vand og en del salt, svarende til det du vil komme i pastavand..

Start med at skyld grønsagerne grundigt i masser af vand. Vask sylteglassene og skyld til sidst med kogende vand. Brug en sjat rom (min mor brugte ikke alkohol) til at rense glassene for sidste gang. Glassene skulle nu være helt bakteriefrie.

Det hele skulle nu være klar til syltning. Smid hele persille blade med stilk og et par hele hvidløg i bunden af glasset. Byg opad med grønsager, fx et lag tomater, dernæst peberfrugter, pres dem godt ned i glasset, kom mere persille og hvidløg ( 4-5 stk. i alt i et stort glas skulle være rigeligt) og slut af med at vælge grønsager på toppen, der nærmest er presset til at holde det hele nede i glasset..

Når glasset er fyldt godt op med herlighederne, kom så et par håndspidse salt, eller som nævnt salt nok til pastavand – dog en lille anelse mere. Kom en lille håndfuld sennepfrø og tørrede små chili fra købte syltekrydderier. Hæld nu økologisk eddike over salt og krydderier til glasset bliver fyldt 1/3 med eddike. Fyld til sidst glasset op med koldt vand til grønsagerne bliver helt dækket. Låg på glasset, ryst det godt så salt, eddike og krydderier bliver blandet med vandet.

Stil dine sylteglas i et køligt sted og lad dem stå 1 måned eller 2. De bedste resultater for syltningen opnås ved temperatur omkring de 5 til 10 grader. Ingen frost grader!

Held og lykke med syltningen.

Mehmet