Syditaliensk vin renæssance

Der er ingen tvivl om at italienske vine er de mest fortrukne. Det er der også en god grund til. For der er rigtig mange gode vine at vælge imellem fra dette fantastiske land. Men når du tænker på italiensk vin, hvad der kommer du så til at tænke på? Noget i retning af Pinot Bianco, Barbera, Prosecco eller Nebbiolo druesorter? Eller tænker du også vin fra regionerne i Norditalien som Piemonte, Veneto eller Toscana?

Hvis du er nysgerrig og på jagt efter gode italienske vine, er det måske tid til en opdatering. Lige nu er vine fra Syditalien den store trend i New York. Syditalien har stadig aktive vulkaner, solbeskinnede strande og 80 procent af landets oliventræer. Det er også her du finder sjældne druesorter, som vin nørder aldrig nogensinde har hørt om. De bedste flasker, der er fremstillet af disse druesorter, har dybde og karakter. Vin fra Italiens sydlige vindistrikter er ganske enkelt mere smagsfuld, fyldig og yderst tilfredsstillende at nyde.

Ikke så langt tilbage i tiden producerede vinproducenter fra Campania, Puglien, Calabrien og Sicilien til lokal brug, eller også forsynede de mere velstående vinproducenter fra Norditalien, som brugte vin fra syd til at opgradere deres tyndere vin til rustikke vin. Store vinproducerende lande som Frankrig og Tyskland brugte også syditalienske vin til deres blend vin.

Lidt historie

Der er blevet produceret vin i Syditalien i over 4000 år. Vinhandlen boomer her allerede i 2000 f.Kr. da fønikerne ankom. Grækerne døbte Syditalien “landet med vin”, og senere væltede romerne sig i glædesrus med vin fra Campania regionen. Den rige jord og tempereret klima her er ideelle til dyrkning af alle former for frugt og grøntsager. Druer er ingen undtagelse.

Det perfekte skæringspunkt mellem arkæologi og vin er fundet i det sydlige Italien. Fra Napoli til Reggio Calabria var denne del af halvøen en formidabel forlængelse af det gamle Grækenland, eller Magna Grecia.

Da grækerne indså handels potentialet med gæret druesaft, bragte de mange druesorter til de frugtbare jorde i Campania, Puglien, Basilicata og Calabrien. Det solrige Syditalien blev en kæmpe planteskole. De skabte den største drue biodiversitet på planeten med mange genetiske variationer af druesorter.

I Calabrien, hvor nogle mener den første vin i verden blev produceret, har arkæologer fundet en “vinoduct” til transport af vin fra produktionssted til hjem i nærheden af Sibari. Greco vine fra Calabrien siges at være blevet brugt til at fejre atleter i de gamle Olympiske lege.

Druesorter

I de sidste 25 år jeg har været i Syditalien, særligt i Calabrien, er der virkeligt sket en vin renæssance. Rigtig mange talentfulde og passionerede vinproducenter rettede fokus på næsten glemte gamle druesorter, som florerer i denne del af Italien. Det er vi rigtig mange, der er glade for. For de er virkelig begyndt at producere uovertrufne skønne vine.

Den største druesort i Syditalien er uden tvivl Aglianico. Den er blevet genfødt i hænderne på en ny generation af vinavlere. Dyrket af fønikerne, eksporteret af grækerne, konsumeret af romerne og beskyttet af paver, er Aglianico, ifølge enolog Denis Dubourdieu ved Bordeaux Universitet, nok den drue med den længste forbruger historie.

I Calabrien er der en anden stor druesort, der har endnu ikke fundet sin vej ind i rampelyset: Magliocco. Den er lidt lettere i kroppen og har en lysere og mere frugtsmag. Den bliver dyrket i Calabriens bjergrige områder, hvor jorden består af kalksten og ler, ofte på 200-300 meter over havets overflade. Og det er det, der giver magliocco sin dybe smag og mineralitet.

Magliocco er en dejlig madvenlig vin, med balanceret alkohol, perfekt til kødretter: oksekød og kylling på grill og særdeleshed til chili retter. Det er en fantastisk vin, som har de rigtige ting til, at blive den næste store vin fra det sydlige Italien.

Syditalien byder også på helt særlige hvidvine, lavet af Greco Bianco og  Montonico Bianco druer, blot for at nævne to succesfulde sorter. Montonico Bianco druen er blevet dyrket i Abruzzo i hvert fald siden midten af det 19. århundrede, især i kommunerne Montonico di Bisenti og Poggio delle Rose i provinsen Teramo.

Montonico bliver også dyrket i det nordlige Calabrien ved foden af Pollino. Denne vin trives i kølige, hærdet miljøer med lav frugtbar jord. De vine, der produceres med denne drue har en mere eller mindre dyb gul farve, undertiden med grønlige højde-punkter, lavt alkoholindhold og let duft af frugt og krydderier. Er man til hvidvin med god struktur og lidt adstringerende smag, hvilket vil sige snerpende smag med en del garvesyre (tannin), så er Montonico at foretrække. En fremragende tør hvidvin.

Med Greco Bianco druen kan du opleve en blød, aromatisk og harmonisk hvidvin med en karakteristisk eftersmag. Druen trives bedst i mere blæsende og solrige klima. Den bliver også brugt til at lave Passito, dessertvin, der sol tørres direkte på planten eller på måtter inden de bliver presset. Har en rav gul farve, duft af orangeblomst, sød, blød og fuld harmonisk. Greco Bianco hvidvine har en dejlig frisk sødme uden at være for sød.

Syditalien er i den grad et fantastisk sted at udforske vine med unikke smagsoplevelser, men de har endnu ikke vundet prestige i samme grad som de norditalienske vinproducenter. Det er dog spørgsmål om tid før flere af de mange talentfulde vinproducenter i Syditalien får anerkendelse for deres ihærdige indsats for at udvinde vine fra sydens ælde druesorter.

Mehmet Adanir

Dante Olivenolie & Vin

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s